Nyhed

HØR: Alkymist klar med første single fra kommende album

Metalgruppen giver en forsmag på nyt psykedelisk album

Metalbandet Alkymist har netop udgivet første single "Digging a Grave", med musikvideo, fra deres kommende og tredje studiealbum UnnDerr, der udkommer den 15. november. 

Singlen markerer en ny lyd for Alkymist, der ifølge en pressemeddelelse, bevæger sig mod nye horisonter, der bærer præg af et mere direkte udtryk på det kommende album. Albummet er det første med den nye trommeslager Per Silkjær, der førhen, blandt andet, har spillet med i Fossils og Brunsten.

Den 29. november får man mulighed for at opleve det nye album live, når Alkymist afholder et releaseshow for UnnDerr på Loppen i Christiania i København, med gruppen Offernat som gæsteoptræden. Billetterne til eventet kan købes her.


UnnDerr udkommer både på streaming, men også som tre ekslusive vinyludgaver. Herunder 300 sorte eksemplarer, 100 petrol transparente og 100 råde transparante. Vinylerne kan købes her.

Alkymist debuterede i 2018 med det selvbetitlede album Alkymist, der fik fire stjerner af GAFFAs anmelder, som skrev: "Jeg kan ikke huske de enkelte sange efter at have været nogle gange igennem møllen, men jeg kan huske, at jeg i den grad kunne lide det. En rigtig fin debut." Siden da har gruppen udgivet albummet Sanctuary, der ligeledes fik fire stjerner, turneret gennem Danmark og spillet på metalfestivalen Indisciplinarian Fest i 2022.

Hør den nye single her:


En livstruende bjørnekrammer

ANNONCE