Nyhed

Metalfestivalen Indisciplinarian Fest genopstår i tre danske byer

Pladeselskabet INDISCIPLINARIAN står bag flere danske alternative metal- og hardcoreudgivelser.

Det københavnske pladeselskab har holdt éndags festivaler i 2018 og 2019, og efter et par års pandemipause er INDISCIPLINARIAN igen klar til at afholde deres event i tre byer på tre forskellige dage i år.

INDISCIPLINARIAN FEST afholdes først den 10. september på Hotel Cecil i København; dernæst kommer de den 16. september til Tøjhuset i Fredericia; og den efterfølgende sidste dag, den 17. september, kommer festen til Radar i Aarhus.

Musikken til endagsfestivalen udgøres af bands, som har fået deres værker udgivet gennem pladeselskabet. Til alle tre dage kan man høre crust-metal-bandet Anti Ritual, den progressive doom-kvartet Alkymist (billedet), det dansksprogede, melodiske hardcore-orkester Nyt Liv og sci-fi metallerne Terminalist. På Hotel Cecil vil der til gengæld være et ekstra band, den instrumentale noise prog-duo Fossils, som genforenes denne aften til en enkelt koncert.


INDISCIPLINARIAN har arbejdet med metal- og hardcoremusikere siden 2013. Foruden de nævnte musikere har selskabet udgivet musik for Orm, Morild, Solbrud og Piss Vortex.

LÆS OGSÅ: Molesteret og nærmest halshugget 

Billetter til de respektive endagsfestivaler kan erhverves gennem nedenstående links:


10. september på Hotel Cecil

16. september på Tøjhuset

17. september på Radar


ANNONCE