Radar mistede for nylig deres status som regionalt spillested og risikerer nu en "fuldstændig nulstilling af Radar som institution"
"Når vi om fire måneder går ind i 2025, er det uvist, hvilke ben Radar kommer til at stå på fremadrettet". Sådan indleder spillestedet i Aarhus et indlæg på deres hjemmeside, hvor der reflekteres over en usikker fremtid.
Radar har indtil for nylig været udpeget som regionalt spillested af Statens Kunstfond, som den 5. juni 2024 meddelte, at Radar, Tobakken i Esbjerg (som lukkede i 2023, men som blev overtaget af Musikhuset Esbjerg), Paletten i Viborg og Spillestedet Thy ikke var blandt de udpegede til den nye fireårige periode. Dermed mister Radar deres årlige tilskud fra staten på 1.500.000 kroner, hvilket har store konsekvenser for stedets fremtid.
Radar skriver i deres indlæg, at der nu "afsøges diverse muligheder for omstrukturering, kommercialisering og der rækkes ud efter en økonomisk håndsrækning til at dække altafgørende driftsomkostninger".
I regeringens finanslovudspil tegner der sig dog et lille håb, da netværks- og genrespillestedsordningen bliver forlænget. En ordning, som har fået positive tilbagemeldinger fra spillesteder, som har været en del af den, og som Statens Kunstfond selv anbefalede regeringen at forlænge. GAFFA talte i den forbindelse med Radars leder Ole G. Jørgensen, som fortalte, at de bestemt kommer til at sende en ansøgning afsted til ordningen, da den kan være med til at sikre Radars fremtid:
- Så har vi jo en mulighed for at forsætte vores arbejde, hvis vi altså bliver udpeget. Man kan arbejde mere i dybden med udvikling af musikmiljøer, fordi man netop har ressourcerne til at lave nogle andre aktiviteter end bare at sætte et band på scenen. Det giver et stærkere sammenhold på tværs af landet. Man kan jo også se, at dem der har været en del af ordningen, er meget begejstrede for den, for det er skide svært at være et spillested, hvis ikke man er udpeget som et regionalt spillested.
Finansloven skal dog først vedtages inden årets udgang, og det er derfor usikkert, hvor hurtig netværks- og genrespillestedsordningen træder i kraft. Derudover er der ingen garanti for, at alle interesserede spillesteder bliver en del af ordningen, da udvælgelsen sker gennem en ansøgningsproces. Radar har for nylig fået tilsagn om, at de modtager 500.000 kroner i såkaldt honorarstøtte (også kaldet honorarklip) fra Aarhus Kommune, som er øremærket til musikerne, der spiller på stedet. Pengene kan derfor ikke bruges på andre budgettunge poster, der følger med, når man driver et professionelt spillested. Det skriver Radar på deres hjemmeside:
"Honorarklippene er kærkomne og et helt essentielt skridt mod en løsning, men hvis Radar fortsat skal være en professionel og toneangivende aktør i det aarhusianske musikmiljø, så er det nødvendigt med yderligere støtte, der tilegnes den daglige drift – alt det, der indebærer betaling af husleje, løn til medarbejdere, vedligehold med mere. Som budgettet for 2025 ser ud nu, mangler der minimum 800.000 kroner. Et beløb der er helt umuligt at nå ved øget indtjening og besparelser".
Radar skriver derudover, at man arbejder på at skabe et musikprogram til 2025, der bygger på stedets værdier, og "som også har fokus på at trække flere gæster til". Radar har en publikumskapacitet på 280 gæster, og spillestedet vurderer, at de kan øge indtjeningen med omkring 2-300.000 kroner. Herefter mangler Radar dog stadig 600.000 kroner i budgettet, hvor alene huslejen koster samme beløb.
"Der er en reel risiko for, at hele Radars grundlag og kvalificerede arbejdskraft kollapser i forsøget på at få det umulige budget til at hænge sammen, hvilket kan resultere i en fuldstændig nulstilling af Radar som institution og som bidragsyder til Aarhus’ musikliv", afslutter Radar i sit indlæg.
Det er endnu usikkert, om fortsættelsen af ordningen for netværk- og genrespillesteder kommer til at følge samme rammeaftale, som den seneste og første udgave af ordningen, der har eksisteret fra 2022 til 2024. Kulturministeriet skriver, at den foregående ordnings vision handler om, at spillestederne, i samarbejde med lokale og regionale aktører, skal løfte det kunstneriske niveau og "sikre et alsidigt musik- og koncertliv, der også omfatter de smalle genrer. Spillestedet bidrager derudover til at udvikle musiklivet, f.eks. gennem udvikling af nyt publikum og nye talenter i vækstlaget".
Før Radar slog dørene op i Godsbanens lokaler i 2011, hed stedet Musikcaféen. Spillestedet åbnede i 1981 og lå dengang på Mejlgade, hvor det havde en stor betydning for det aarhusianske musikliv.
LÆS OGSÅ: Regeringen afsætter 600 millioner til kulturen: Vigtig spillestedsordning forlænges
