Med singlen "Hen til det" trådte Karla Korsbak i fredags ind på den danske musikscene.
Sanger og sangskriver Karla Korsbak udgav i fredags, den 25. april, sin debutsingle "Hen til det". Udgivelsen markerer samtidig hendes officielle samarbejde med det uafhængige pladeselskab 100blå, som i sidste uge offentliggjorde, at de har signet den nye artist.
Læs også: Vilma mødte Karen på et plejehjem - nu udgiver hun en sang inspireret af deres samtaler
I et instagramoplsag skrev 100blå følgende:
"Et projekt vi har glædet os helt sindssygt til at arbejde med. Vi er meget stolte over snart at kunne løfte sløret for en debut," lød det fra pladeselskabet i forbindelse med offentliggørelsen af samarbejdet.
Den nye single blander akustisk fingerspil med poppede vokaler og en rytmisk bund af fire-i-gulvet-basslag. Teksten kredser om personlig sårbarhed og en søgen efter indre styrke. I omkvædet synger Korsbak:
"Jeg finder styrken igen / Nu ved jeg, hvor jeg skal hen / Jeg lukker øjnene og gi’r mig / Hen til det / Det, der er mig / Det, jeg har brug for / Det, der gør ondt i mit dybeste jeg".
Sangen er skrevet og produceret i samarbejde med Andreas Wilson (Soon) og Rumle Kærså (Aphaca).
Karla Korsbak har allerede givet prøver på sit musikalske univers. Den 18. april varmede hun op for Ungskab til en koncert på Hotel Cecil i København. Næste mulighed for at opleve hende live bliver den 14. maj i Byhaven, hvor hun spiller sammen med artisten Friða Saiya.
Hør "Hen til det" her.