Samtidig annoncerede musikeren, at hun udgiver en ny single i løbet af denne uge.
Lana Del Rey har afsløret, at hendes kommende album ikke udkommer som planlagt den 21. maj, og at titlen The Right Person Will Stay, vil blive ændret. Det beretterede NME den 11. april 2025.
Læs også: Nyt Lana Del Rey-album lander i foråret
Nyheden kom dagen efter udgivelsen af den nye single "Henry, Come On", som udkom den 11. april. I en video på Instagram, der efterfølgende er blevet slettet, fortalte sangerinden om indspilningen af den nye sang og delte samtidig, at en ny single med titlen "Blue Bird" udkommer i løbet af denne uge.
Det er ikke første gang, at albumtitlen og udgivelsesdatoen er blevet ændret, siden det oprindeligt blev præsenteret under titlen Lasso.
Del Rey har tidligere fortalt på Instagram, at det nu ikke-navngivne album vil indeholde 13 numre - hvoraf to af dem vil være "Henry, Come On" og den kommende "Blue Bird". Hun har desuden tidligere fortalt, at albummet er inspireret af countrymusik og involverer hendes faste samarbejdspartner Jack Antonoff samt countrymusikeren Luke Laird, skriver NME.
Trods forsinkelsen er Del Reys fans stadig ivrige efter ny musik. Hendes seneste single "Henry, Come On Over" er sangerens første soloudgivelse i to år, og er samtidig hendes første udgivelse siden samarbejdet med Quavo på sangen "Tough" fra juli 2024.
Lana Del Rey var senest albumaktuel i 2023 med Did You Know There's a Tunnel Under Ocean. Albummet modtog fem ud af seks stjerner af GAFFAs anmelder, der kaldte det "et eminent og ambitiøst album".
Udgivelsesdatoen og den endelige titel på det kommende album er endnu ikke offentliggjort.
Du kan lytte til "Henry, Come On" her: