Nyhed

Svensk musiker annoncerer turné - med stop i Danmark

Til koncerten kan publikum se frem til en intim musikalsk oplevelse.

Den svenske sanger og sangskriver Melissa Horn drager i efteråret 2025 og vinteren 2026 på turné rundt i hele Norden. Turnéen løber af stablen fra den 23. september til den 7. februar, og består af mere end 50 planlagte koncerter, heriblandt et besøg i København og Aarhus. Ifølge en pressemeddelelse kan fans se frem til "en mere intim musikalsk oplevelse mellem hende og publikum," når hun denne gang indtager scenen alene, akkompagneret af sin guitar. 

Læs også: INTERVIEW: En kæmpe stjerne i Sverige. En stjerne i Norge. Næsten ukendt i Danmark. Hvorfor?

"Sidst jeg turnerede alene med guitar var for 8 år siden. Jeg husker, at det føltes meget særligt og fint at stå alene med publikum og præsentere sangene i deres mest enkle form. Nu får jeg muligheden igen - over 50 koncerter i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Jeg håber, vi ses!" siger Melissa Horn i pressemeddelelsen. 


På turnéen besøger musikeren blandt andre DR Koncerthuset i København og Musikhuset i Aarhus. Derudover lægger hun vejen forbi Cirkus i Stockholm, Oslo Koncerthus og Savoy-teatret i Helsinki.

Melissa Horn er kendt for sine melankolske og poetiske sange, der kredser om kærlighed og relationer. Hun debuterede i 2008 med albummet Långa Nätter, men herhjemme blev hun først for alvor et kendt ansigt med albummet Säg Ingenting till Mig fra 2009. I 2024 udgav hun sit syvende album Den jag kunde blivit – den jag blevAlbummet modtog tre ud af tre stjerner af GAFFAs anmelder, der skrev, at musikeren "udtrykker sig poetisk, men ikke prætentiøst." 


Billetsalget til turnéen starter den 25. april 2025. Du kan købe billetter, og se hvor hun kommer forbi her. De danske datoer kan du se nedenfor. 

LÆS OGSÅ: Albumanmeldelse: Det jag kunde blivit – den jag blev

ANNONCE