Nyhed

Sigrid løfter sløret for nyt album

Sigrid afslører udgivelsesdatoen for sit kommende album i forbindelse med en ny single.

Den norske sanger Sigrid har netop annonceret udgivelsesdatoen for hendes kommende album There’s Always More That I Could Say, som udkommer den 24. oktober.

Læs også: Bieber-lookalike snød sig til sceneoptræden og chokerede klubgæster i Las Vegas

Annonceringen sker i forbindelse med udgivelsen af singlen “Fort Knox”, som udkom i går. Udover “Fort Knox” er kun ét andet track fra albummet udgivet. Det er singlen “Jelly Fish,” som udkom den 11. juli. Ifølge en pressemeddelelse sendt til NME forsøger Sigrid med albummet at træde ud af en nutidig content culture og genfinde glæden ved at lave musik.


Theres Always More that I Could Say er sangerens tredje album. Sigrid debuterede i 2017 med ep’en Dont Kill My Vibe. På ep’en er singlen af samme navn blevet hørt næsten 100-millioner gange.

Sigrid gæstede Danmark i starten af august, hvor hun spillede på Syd for Solen. Vores anmelder gav koncerten fire stjerner og skrev: “Publikum byder hende velkommen med åbne arme, og bandet spiller tight som bare fanden - måske for tight, men det kommer vi tilbage til.” Læs resten af anmeldelsen her.

Hør "Fort Knox" her:


ANNONCE