Den aarhusianske sanger har opnået stor online-succes, og nu udgiver hun sin anden single.
Anna Frank har på kort tid skabt sig en stor fanbase på TikTok og Instagram, og i dag udkommer hendes anden single, ”Stuck in Traffic”. Det skriver en pressemeddelelse.
Læs også: Downtown July udgiver fin og skrøbelig single
Med over 500.000 følgere og mange millioner visninger på sine videoer har Anna Frank gjort sig internationalt bemærket for sine små videoer, hvor hun synger covers af store hits. Her er det især hendes vilde vokalteknik, der har fået verdensstjerner som Billie Eilish, Justin Bieber og Sabrina Carpenter til at like hendes videoer.
Se en af videoerne her. Artiklen fortsætter under videoen.
@annafrankhjernoe Another late night singing session🙃 By queen @Alicia Keys #ifiaintgotyou #aliciakeys #singing #riffchallenge #fyp #foryou #cover ♬ original sound - Anna Frank
”Stuck in Traffic” er et laid-back, melankolsk nummer, der handler om, hvordan forelskelse og kærlighed ofte findes i hverdagens øjeblikke.
Anna Franks bløde stemme er i fokus på singlen. De vilde fraseringer, som hun er blevet så kendt for på TikTok, er ikke i overtal, men hen mod slutningen fortrylles lytteren alligevel af en frasering eller to.
Hør “Stuck in Traffic” her: