Nyhed

Taylor Swift ændrer i otte år gamle sangtekster

Små tekstjusteringer i to 'Reputation'-sange har fået Swifties til at spekulere i næste træk.

Uden at offentliggøre noget, har Taylor Swift ændret teksten i to af sine sange fra Reputation-albummet (2017). Det drejer sig om "Delicate" og "I Did Something Bad", som fredag har fået udskiftet linjer hist og her.

Læs også: Ny undersøgelse: Nazi-anklager mod Taylor Swift er fabrikerede

Apple Music lavede en opdatering, der skulle sikre en bedre lyd, på alt Taylor Swifts musik, og hurtigt efter opdagede fans, at der var sket en længere række ændringer i nogle af sangene. 


På "I Did Something Bad" lyder en af linjerne "If he spends my change, then he had it coming", hvilket nu er ændret til "If he calls me a bitch, then he had it coming". Det er en ændring, der for de fleste vil være en mindre detalje, men som hendes mange trofaste fans, der kan hvert et ord til alle hendes sange, vil lægge mærke til.

Det samme gælder "Delicate", hvor hun før har sunget "Goddamn, never seen that colour blue" og nu synger "Oh damn, never seen that colour blue". 

Læs også: Albumanmeldelse: Swift er ved at blive voksen


Sangeren selv har ikke kommenteret ændringerne, men det har ikke stoppet fans i at konspirere. Under The Eras Tour mente flere at spotte såkaldte easter eggs, der pegede på, at Reputation (Taylor’s Version) var på vej.

Rygterne faldt dog til jorden, da stjernen tilbagekøbte sin diskografi. Hun er derfor ikke længere nødsaget til at genindspille sin egen musik for at eje rettighederne. Spørgsmålet er bare, om det alligevel er præcis det, hun har tænkt sig at gøre – og om ændringerne i sangteksterne netop er et hint i den retning.


ANNONCE