Kunstneren spillede sidst i Danmark i 2019 - nu tager han nyt album med.
Xzibit er tilbage i Danmark og denne gang fordobler han publikum, når han sætter gang i Amager Bio den 21. maj 2026.
Læs også: Koncertanmeldelse: Xzibit: VoxHall, Aarhus
Publikum kan se frem til en aften fyldt med alle klassikerne fra kataloget samt ny og rå energi med Xzibits seneste udgivelse Kingmaker fra maj 2025. Ifølge en pressemeddelelse bliver det en aften med masser af West Coast-lyd, historie og attitude.
Xzibits nye udgivelse markerer hans første fuldlængdealbum i mere end et årti og byder på hele 20 numre. I pressemeddelelsen bliver albummet beskrevet som “et projekt, der kombinerer klassisk West Coast-attitude med en mere moden, skarp og selvsikker Xzibit.” Derudover har rapperen inviteret til flere gæsteoptrædener fra blandt andet Dr. Dre, Ice Cube, Redman, Ty Dolla Sign og Busta Rhymes.
DJ Typhoon står for at varme publikum op, mens danske Static & Aalen er support.
Billetsalget starter onsdag den 17. december klokken 10.00 på Billetlugen.





