I 1971 optog Pink Floyd deres banebrydende Pompeii-koncert. Nu vender filmen tilbage til biograferne i en ny forbedret udgave – og får et livealbum til følge.
Biografpremieren for den nyrestaurerede Pink Floyd At Pompeii – MCMLXXII er netop blevet offentliggjort. Filmen får verdenspremiere den 24. april 2025, og vil køre i biograferne i en begrænset periode.
Læs også: FILMANMELDELSE: Uden Dylans egen kant
I Danmark bliver det muligt at opleve filmen i en 4K udgave i udvalgte Nordisk Film Biografer på premieredagen torsdag den 24. april, samt søndag den 27. april 2025. Dertil udkommer optrædenen på både blu-ray, CD og 2LP d. 2. maj 2025.
Det er første gang, at Pink Floyds Pompeii-optræden udkommer som et livealbum, og både cd'en og lp'en vil også rumme ekstramateriale i form af en uredigeret version af "A Saucerful of Secrets", samt en alternativ version af "Careful With That Axe, Eugene."
Pink Floyd bliver til stadighed betragtet som en af verdens mest indflydelsesrige bands, grundet deres eksperimenterende stil og elskede album som Dark Side of the Moon og The Wall. Hertil anses Pink Floyd At Pompeii – MCMLXXII som et banebrydende værk i musikhistorien – både fordi det portrætterer bandet før deres globale stjernestatus, men også grundet koncertens unikke omgivelser.
Bandet var de første nogensinde til at spille en koncert i Pompeii, og den enestående atmosfære fra filmen har været toneangivende for en række senere musikvideoer – heriblandt musikvideoer fra Beastie Boys, KoRn og Radiohead, der alle tilkendegiver at være fans af filmen.
Filmen er blevet restaureret på baggrund af de originale 35mm negativer, som for nyligt blev fundet, og hertil lyden er blevet remastereret.
Du kan allerede nu få et smugkig på filmen her:
Læs også: Her er de 25 mest ikoniske internationale rocksange