Nyhed

Selena Gomez udgiver fællesalbum med Benny Blanco

Selena Gomez ledsages af sin forlovede Benny Blanco på et nyt album, der lander i marts

Natten til i dag annoncerede den amerikanske sanger og skuespiller, Selena Gomez, at hun udgiver nyt album - hendes første i fem år siden albummet Rare. Albummet er dertil et fællesalbum med hendes samarbejdspartner og forlovede Benny Blanco.

Rare udkom i 2020, og ligger navn til sangerens velgørenhedsorganisation og makeup-linje og indeholder dertil hittet "Lose You to Love Me", der er blandt GAFFAs hjertesmerte-favoritter i år

De seneste fem år troede verden, at det 32-årige multitalent primært fokuserede på velgørenhedsarbejde og sin skuespilkarriere, og derfor "kun" havde udgivet den spansksprogede ep Revelación i 2021 samt singlerne "Single Soon" i 2023 og "Love One" i 2024. Men det viser sig imidlertid, at hun har arbejdet på albummet I Said I Love You First, som udkommer allerede den 21. marts 2025. 


På sin Instagram annoncerede "Good For You"-sangeren overraskelsen og indledte opslaget med: "Jeg ved altid, hvordan jeg skal tage jer næsen venner." 


I forlængelse heraf uddyber hun: "Mit nye album I Said I Love You First er lavet sammen med min bedste ven @bennyblanco og udkommer den 21/3."

Men de to, Selena Gomez og Benny Blanco, er nu altså mere end "bare" venner - for i december 2024 afslørede Gomez den store diamantring, som produceren netop havde sat på hendes finger.

I opslaget om deres nye fællesalbum forsætter hun: "Vores første sang, 'Scared of Loving You', er ude på alle streamingplatforme allerede nu. Merchandise og signerede produkter kan også forudbestilles nu. Vi glæder os til at dele dette specielle projekt med jer meget snart!"


Hør sangen her: 

Albummet her er dog ikke turtelduernes første musikalske projekt sammen. De har nemlig tidligere samarbejdet, da Blanco var med til at producere Gomez' hits "Kill Em with Kindness" og "Same Old Love" fra 2015-albummet Revival. Derudover samarbejdede de på sangen "I Can’t Get Enough" fra 2019. Her ses de to sammen på coveret til sangen, hvor han er klædt ud som en form for "dynebamse", hvor hun sidder på hans højre side med sin arm i hans:


Du kan desuden tælle ned til deres nye album sammen med stjernerne og Spotify her.

LÆS OGSÅ: Det Hvide Hus udgiver kritisk video om Selena Gomez


ANNONCE