Artisterne til det ikoniske Grammy-show er netop blevet annonceret
Natten til mandag skydes det store Grammy-show i gang, og det er nu annonceret, at popstjernerne Charli XCX, Chappell Roan, Sabrina Carpenter og Billie Eilish skal optræde. De fire artister er blandt andet nomineret til den prestigefulde pris for Årets Album og har opnået en enorm anerkendelse af anmeldere såvel som publikum.
Læs også: Verdens største pladeselskaber aflyser deres Grammy-begivenheder
Til ceremonien kan man også opleve koncerter med Raye, Doechii, Shakira, Teddy Swims og Benson Boone. Få et overblik over Grammy-nomineringerne her.
Artiklen fortsætter under opslaget
For 67. gang bliver dørene åbnet for det gigantiske show, der hylder musikere i kategorier som Årets Album, Årets Sang og Årets Nye Artist. Grammy-begivenheden finder sted i Los Angeles søndag den 2. februar og afholdes som planlagt, trods de omfattende og ødelæggende naturbrande i nærliggende områder.
Med annonceringerne skrev CBS, en af organisationerne bag, at dette års Grammy Awards "ikke kun vil handle om at fejre og ære årets bedste musik, men også at vise, hvordan musikkens kraft kan hjælpe med at genopbygge, løfte og støtte dem, der har brug for det."
Læs også: GRAMMY AWARDS 2025: Her er listen over de nominerede
I forbindelse med offentliggørelsen af de nominerede artister skrev GAFFA, at det tegner til at blive endnu et godt år for Beyoncé, der leder feltet an med hele 11 nominerninger. I hælene på hende finder man andre Grammy-favoritter som Billie Eilish, Post Malone, Kendrick Lamar og Charli XCX, der hver er nomineret til syv af de prestigefyldte priser. Dertil er Taylor Swift nomineret til seks priser, ligesom Grammy-debutanterne Chappell Roan og Sabrina Carpenter.
LÆS OGSÅ: GRAMMY AWARDS 2024: Her er tre uforglemmelige øjeblikke