Et år efter udgivelsen af debutsinglen "Complaints" er Peter Pain igen ude med ny lyd og annoncerer samtidig en kommende ep
I sensommeren 2025 udkommer danske Peter Pain med sin første ep med titlen Everland, hvorfra singlerne "Daytime" og "Nighttime" i samarbejde med Late Verlane netop er udgivet.
Peter Bruhn, der står bag kunstneraliasset Peter Pain, er kendt som guitarist fra First Flush, ligesom han også spiller med Melodi Ghazal og Aperly High.
Ifølge en pressemeddelelse afspejler hans nye dobbeltsingle "en charmerende melankoli og rastløshed, hvor musikken er et velkurateret moodboard, der henter sin inspiration i alt fra 00'ernes punk rock, 90’ernes afblegede grunge, skramlede produktioner fra 80erne, over til nærværende og flot producerede vokaler".
Læs også: Afstemt og finurlig rock på upcoming-scenen på Syd For Solen
Artiklen forsætter under opslaget
Som feature på "Nighttime" optræder svenske Late Verlane, der blandt andet har optrådt til Vegas Udvalgte i 2020, hvor GAFFA fremhævede, at musikeren "med sin androgyne vokal med længsel skuer tilbage mod 70'ernes alternative popsange".
Hør de to nye udgivelser her:
LÆS OGSÅ: Pladeselskab åbner bodega: Håndbajer, koncerter og bitter til en 20'er