Nyhed

Spotify introducerer AI, der giver overblik over året, der gik

En ny AI-podcast fra streamingtjenesten hjælper dig med at huske musikken, du hørte i 2024

Det er ikke noget nyt, at streamingtjenster giver deres brugere et overblik over den musik, de hørte i året, der gik. Men i år lancerer Spotify for første gang, deres Your Spotify Wrapped AI podcast.

Podcasten lover et personaliseret overblik, hvor brugerne kan dykke ned i de sange, artister og genrer, der var soundtracket til deres år. Men i sand podcaststil er der to AI-værter, der guider brugerne igennem den musik, de lyttede til i 2024.

Spotify fortæller i en pressemeddelelse, at den nye podcast vil udforske inspirationen bag lytternes favorit-tracks og bringe lytterne endnu tættere på musikken.


Your Spotify Wrapped AI podcast kommer, indtil videre, kun på engelsk, og vil være tilgængelige for, hvad Spotify kalder, ’eligible free and premium users’ i en begrænset periode. Desværre kommer den ikke til Danmark her og nu, men i denne omgang er det brugere i USA, England, Australien, New Zealand, Canada, Irland og Sverige, der får mulighed for at udforske den nye tjenesten.

Om det er muligt at bruge den, hvis du er bag en VPN vides ikke, og om den kommer på dansk i 2025, er der heller ingen informationer om endnu – desværre.

LÆS OGSÅ: AirPods Pro 3 lander måske tidligt i 2025


ANNONCE