Ifølge NFL-stjernen er der "måske et par" sange undervejs
Ifølge Taylor Swifts kæreste, NFL-spilleren Travis Kelce, er der snart ny musik på vej fra den populære superstjerne. Dette skriver mediet NME.
Travis Kelce hintede til nyheden i den seneste episode af tv-showet The Pat McAfee Show. Dette kommer efter, at Taylor Swift afsluttede sin verdensomspændende The Eras Tour, der blev den mest indtjenende turné til dato. I forbindelse med turnéen spillede Swift hele 149 koncerter i hele verden.
Læs også: FIK DU LÆST? Taylor Swift brillerer i sit livs show
I episoden spørger vært McAfee ind til, om Swift arbejder på et album omkring en ”god fyr” og joker med, at hun jo allerede har skrevet mange sange om sine ”fuck boy”-ekskærester på tidligere album. Kelce svarer: ”Jeg ved det ikke. Der kunne måske være et par stykker…”, hvortil han afbryder sig selv fra at afsløre yderligere detaljer og siger: ”Du ved, jeg kan ikke sige noget om det”. Du kan se et klip fra samtalen her:
Artiklen fortsætter under opslaget
You continue to represent football in a BEAUTIFUL way @tkelce 👏
That stadium was BANANAS at the Taylor Swift concert that we went to #PMSLive pic.twitter.com/hE58GoUsq8
— Pat McAfee (@PatMcAfeeShow) January 13, 2025
Taylor Swift udgav sit længe ventede 11. studiealbum The Tortured Poets Department i april 2024, som GAFFAs anmelder gav fem stjerner. Anmelderen beskrev albummet som:
"En sand gavebod af gode oneliners, denne gang gennemgående i de brudte forholds tegn. Det er en både selvbevidst, såret, humoristisk og (først og fremmest) stærkt skrivende Swift, som over 16 sange – og det er den korte version af albummet – trækker såvel sig selv som sine eks'er gennem sølet".
Læs også: Taylor Swift slår endnu en rekord
Kun få timer efter albumudgivelsen overraskede Swift sine fans med endnu en udgivelse – et dobbeltalbum med hele 15 ekstra sange, kaldet The Tortured Poets Department: The Anthology (2024).
Ifølge Spotify er The Tortured Poets Department det mest pre-saved album i streamingtjenestens historie. Albummet blev da også det mest streamede album globalt i 2024.
Imens vi venter i spænding på ny musik, kan du lytte til The Tortured Poets Department her:
LÆS OGSÅ: Fra TikTok til tribunen: Er Taylor tidens største fænomen?