Den Syd for Solen-aktuelle artist lader til at have ny musik på vej.
Syd for Solen-aktuelle Chappell Roan ser i øjeblikket ud til at forberede udgivelsen af en ny single med titlen "The Subway", skriver NME.
Læs også: Syd for Solen-stjerne annoncerer album: Hør titelnummeret her
Ifølge mediet er flere visuelle hints og reklamer dukket op online og i bybilledet, hvilket har skabt spekulationer om en potentiel udgivelsesdato den 1. august.
Onsdag aften blev en teaser til den nye single uploadet via en fanprofil, og det er blandt andet dette videoklip, der har sat skub i spekulationerne. Videoen viser en flyttevogn med nummerpladen “THE SBWY” og køres af, hvad der må antages at være Chappell Roan. I hvert fald blafrer hendes karakteristiske røde lange hår i vinden ud fra førersædets vindue. I baggrunden høres en bid af en ny sang, hvor teksten nævner byen Saskatchewan – et navn, der også optræder på et vejskilt i klippet. Her synger Roan: “I made a promise / if in four months these feelings ain’t gone / well, fuck this city / I’m moving to Saskatchewan.”
Se klippet her:
Video teaser for Chappell Roan’s upcoming single ‘The Subway.’ pic.twitter.com/ktHjc24BpN
— Pop Base (@PopBase) July 23, 2025
NME har dertil observeret markedsføringsplakater af sangeren med teksten “Going through a break up? Get bangs!”. Hvis man kigger rigtig godt efter, kan man spotte en lille brødklip i hendes hår med teksten “Best before August 1”, hvilket har fået fans til at spekulere i, at "The Subway" udkommer den 1. august.
NEW THE SUBWAY POSTER pic.twitter.com/XTfn3ticvF
— best of chappell roan (@bestofchappell) July 22, 2025
Der foreligger dog ingen officiel bekræftelse fra Chappell Roan eller hendes pladeselskab.
Chappell Roan spiller på Syd for Solen torsdag den 7. august, hvor hun får debut på dansk jord.