Volbeat, Aura Dione, Elias Rønnenfelt og Morten er blandt de navne, der har klaret sig bedst internationalt i år.
Spotify har netop offentliggjort en liste over de nyudgivne danske sange, der er blevet streamet mest uden for Danmarks grænser i 2025 – og tallene vidner om et bredt internationalt gennembrud for dansk musik på tværs af både genrer og generationer.
Læs også: Han hitter stort på TikTok - snart spiller han sit første headliner-show i Danmark
"Dansk musik fortsætter med at sætte et stærkt præg internationalt med et bredt udvalg af genrer og en blanding af veletablerede navne og friske talenter," siger Emma Vikström, Editorial Lead Nordics hos Spotify, i en pressemeddelelse.
"Volbeat skiller sig ud og fortsætter med at bære faklen for dansk rock i udlandet. Popstjernen Christopher forbliver en konstant global tilstedeværelse, mens Saint Clara bringer ny energi og repræsentation til popscenen. Inden for elektronisk musik fortsætter navne som Morten, Martin Jensen og WhoMadeWho med at skinne sammen med lovende nykommere, Roya og Bless You. Samtidig vinder Københavns indie-undergrund frem, med kunstnere som Elias Rønnenfelt og Erika De Casier, der høster international anerkendelse."
Volbeat dominerer listen med hele fire sange, heriblandt den markant betitlede "In the Barn of the Goat Giving Birth to Satan’s Spawn in a Dying World of Doom", mens navne som MØ, Tobias Rahim, Lukas Graham og Safri Duo også figurerer blandt årets internationale streamingsucceser.