En ny video, verdensstjernen har delt på sine sociale medier, sætter gang i spekulationerne blandt fans.
Knap fire måneder efter Ariana Grande udgav deluxe-versionen af albummet Eternal Sunshine fra 2024, har hun sat gang i massive spekulationer på sine sociale medier. I teksten til en video skriver hun, at selvom hun har gang i mange forskellige ting, er det ikke ensbetydende med, at hun har lagt musikken på hylden.
Læs også: Burna Boy vendte ryggen til afrobeats – nu beklager han
"Jeg arbejder på en plan for at synge for jer næste år. Selv hvis det bare bliver en smule. Jeg elsker jer."
Ariana Grande slog for alvor igennem som sanger i starten af 2010’erne med hits som "The Way" og "Problem", og har siden cementeret sin status som en af popverdenens største stjerner med album som Dangerous Woman, Sweetener og Positions.
Men hendes karriere rækker langt ud over musikken. Ariana Grande startede som skuespiller på børnekanalen Nickelodeon og har for nylig vendt tilbage til skuespillet i filmatiseringen af musicalen Wicked (2024), hvor hun spiller Glinda. Hun har desuden grundlagt sin egen makeup- og hudplejeserie, r.e.m. beauty.
Læs også: Sådan anmeldte vi Ariana Grandes Eternal Sunshine