Nyhed

Green Day forstyrret af vandpistol under koncert

Publikum havde bevæbnet sig med vandpistoler og sprøjtede gentagne gange efter forsangeren under koncerten.

Under Green Days optræden på Hurricane Festival i Tyskland blev forsanger Billie Joe Armstrong gentagne gange ramt af en vandpistol fra en publikummer. Hændelsen fandt sted under sangen "Jesus of Suburbia" og blev filmet af tilskuere.

Læs også: Sådan har vi anmeldt Green Days koncerter i Danmark

Billie Joe Armstrong blev synligt irriteret og afbrød koncerten for at irettesætte personen. Efter at have taget sin guitar af, pegede han vredt på vedkommende og spurgte ifølge videooptagelsen: "Forstår du mig?"


Artiklen fortsætter efter opslaget.

@greendayinc Billie Joe reacts to person who kept sh00t1ng water on his face with a waterg0n throughout the whole show #greenday #billiejoearmstrong ♬ original sound - Green Day Inc.

Herefter genoptog han koncerten og opfordrede publikum til at klappe med. Hverken bandet eller deres repræsentanter har siden kommenteret episoden.


Forstyrrelser og uacceptabel opførsel blandt publikum er blevet et stigende problem ved koncerter i de senere år, og flere artister har været nødt til at afbryde shows på grund af upassende adfærd. GAFFA skrev blandt andet om, at SZA oplevede, at publikum kastede ting efter hende under hendes koncert i 2024 - og det er desværre ikke et enkeltstående tilfælde. 

Læs også: SZA fik kastet ting efter sig på scenen - truede med at afbryde koncert

Denne artikel blev oprindeligt bragt af GAFFA Sverige og er her oversat af GAFFA Danmarks redaktion.


ANNONCE