Rapporten er den første af sin slags og afslører blandt andet, at Koda registrerede tre alvorlige forsøg på databrud i 2024.
Koda lancerer i dag sin første bæredygtighedsrapport, som markerer et skifte fra et ensidigt fokus på økonomisk retfærdighed til en bredere indsats, der også omfatter sociale og miljømæssige hensyn. Rapporten bygger på seks strategiske temaer: retfærdig betaling, klimahandling, lige adgang, trivsel og sundhed, god selskabsledelse samt dataetik og -sikkerhed.
Læs også: Kommentar: Festivalgæster, vi er nødt til at steppe op
Kodas direktør, Gorm Arildsen, skriver i forordet, at selvom organisationen altid har fokuseret på musikskaberes økonomi, så kan man ikke længere adskille det fra sociale og miljømæssige faktorer:
"Økonomisk retfærdighed har været bærende for Kodas virke siden 1926. Det er fortsat kernen i vores arbejde, men med den nye strategi prioriterer vi nu også social og miljømæssig bæredygtighed. Det gør vi, fordi vi ser den sociale og miljømæssige bæredygtighed som en forudsætning for at styrke det økonomiske fundament for vores rettighedshavere i fremtiden."
Et centralt tema i rapporten er truslen fra generativ kunstig intelligens. Ifølge en international analyse kan op mod 24 procent af musikskabernes indtægter gå tabt til AI frem mod 2028. Koda har derfor intensiveret sit politiske arbejde for at sikre, at rettighedshavere kompenseres, når deres værker bruges til at træne AI-modeller.
"Rettighedshavere skal belønnes for deres kreative bidrag, som udgør hele grundlaget for AI-firmaers forretning, og det skal være mennesker og ikke maskiner, der former fremtidens fortællinger," lyder det i rapporten.
Læs også: Mudder og millioner: Der sker noget "sexet" i musikbranchen for tiden
Samtidig rejser rapporten kritik af det økonomiske grundlag for musikstreaming i Danmark. En nordisk undersøgelse, udarbejdet af Koda i samarbejde med de finske og norske søsterselskaber, viser, at hele 54 procent af den tid, danskerne bruger på musikstreaming, foregår på gratistjenester. Ifølge Koda udgør det et alvorligt problem, da det undergraver musikbranchens økonomiske økosystem og gør det svært at konvertere brugere til betalende abonnenter. Organisationen peger på, at prisen på musikstreaming stort set ikke har ændret sig siden 2010, og at "højere forbrugerpriser er nødvendige for et bæredygtigt musikmarked."
På klimaområdet har Koda udarbejdet et klimaregnskab, som viser, at organisationen i 2024 udledte 803 ton CO₂ – en stigning på tre procent sammenlignet med året før, hovedsageligt som følge af øget energiforbrug. Koda har sat ambitiøse mål om at reducere egne udledninger med 90 procent og udledninger i værdikæden med 25 procent inden 2030. Indsatserne spænder fra installation af solceller og køb af vedvarende energi til grønnere forplejning og ny rejsepolitik. Koda er desuden medstifter af Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling, som i 2024 har udarbejdet en metodeanalyse, der skal bruges til at kortlægge hele den danske musikbranches klimaaftryk.
En manglende kønsbalance og musikalsk mistrivsel
Også social bæredygtighed fylder markant i rapporten. Koda arbejder for at sikre lige adgang til musiklivet, og en mangfoldighedsprofil fra 2024 afslører betydelige skævheder.
Blandt Kodas medlemmer er kun 20 procent kvinder, og de modtager tilsammen blot 10 procent af udbetalingerne. Profilen viser også, at personer med minoritetsbaggrund er underrepræsenteret blandt de mest indtjenende medlemmer, men udgør en større andel af nye medlemmer. Det indikerer ifølge Koda både strukturelle barrierer og en begyndende positiv bevægelse. Derudover har Koda indført en række konkrete tiltag, herunder forbedrede barselsvilkår, bias-fri rekruttering og en politik for mangfoldighed og inklusion.
Læs også: Kvinderne rykker frem på Koda-hitlisten
Direktør Gorm Arildsen understreger i en pressemeddelelse, at data såsom kønsstatistik og mangfoldighedsprofiler ikke skaber forandring i sig selv, men kan være med til at skubbe til bevægelser ude i den virkelige verden:
”Reel forandring tager tid, da der arbejdes med store samfundsmæssige og strukturelle udfordringer, som kræver en langsigtet indsats. Data og viden er altid udgangspunktet for Kodas arbejde. Et eksempel er vores kønsstatistik, som tydeligt har vist, hvor stærk en katalysator data kan være for forandring. Den er blevet et fast referencepunkt i branchen og har været med til at sætte skub på mange initiativer, der skal skabe en bedre kønsbalance i det brede musikliv.”
2024 var første år med tre kvinder i top fem over de mest indtjenende musiknumre, hvor Ida Laurberg, Mekdes og Mumle placerede sig på listen. Ida Laurberg toppede listen med sin duet "Jeg ka’ rigtig godt li’ dig" sammen med Andreas Odbjerg, mens Mekdes fulgte efter på andenpladsen med "Føles godt" i samarbejde med Uro. På fjerdepladsen placerede Mumle sig med sangen "Det modsatte".
Mentalt arbejdsmiljø og trivsel er også et fokuspunkt for Koda. Rapporten refererer til undersøgelsen When Music Speaks, som viser, at 69 procent af musikere under 40 år oplever høj grad af angst, mens 58 procent generelt mistrives. Til sammenligning er det kun otte procent i den øvrige danske befolkning. Koda har blandt andet styrket sin sundhedspolitik for ansatte og arbejder på at omsætte forskningsresultater til konkrete tiltag i hele branchen.
Endelig har Koda også fokus på god selskabsledelse og datasikkerhed. Organisationen forvalter store mængder følsomme data og havde i 2024 ingen databrud – men registrerede tre alvorlige forsøg. Et andet vigtigt indsatsområde er metadata. Korrekte oplysninger om rettighedshavere er afgørende for, at kunstnere krediteres og kompenseres korrekt i den digitale økonomi. Koda har derfor indgået samarbejder med danske pladeselskaber om at forbedre dataflowet i musikbranchens økosystem.
Find hele rapporten på Kodas hjemmeside.
læs også: Musiksalget i Danmark når ny rekord: Er CD'en på vej tilbage?
