Når slacker-legenden lægger vejen forbi Danmark i efteråret, bliver det med et nyt album under armen – hør første single her.
Den canadiske slacker-legende Mac DeMarco har netop annonceret sit kommende album Guitar, som udkommer den 22. august 2025. Samtidig løfter han sløret for førstesinglen "Home", der kan høres nederst i artiklen.
Læs også: 10 ting, du (måske) ikke vidste om Mac DeMarco
I en pressemeddelelse delt med NME beskriver han sin nye single som "en sang, jeg skrev i mit hjem i Los Angeles, der handler om, hvad 'hjem' betyder for mig.”
Nummeret "Home" er første udspil fra Guitar, som ifølge NME blev skrevet og produceret i november 2024 i DeMarcos eget hjem. Om albummet udtaler han:
"Jeg tror, Guitar er så tæt på en sand repræsentation af, hvor jeg er i mit liv i dag, som jeg overhovedet kan få ned på papir. Jeg er glad for at kunne dele denne musik og ser frem til at spille disse sange så mange steder, som jeg overhovedet kan."
Ved offentliggørelsen af sin kommende verdensturné teasede han allerede med at have et nyt album var på vej. Nu er udgivelsesdato og titel endelig blevet offentliggjort.
Mac DeMarcos musikkarriere tog fart med debutalbummet 2 i 2012. Siden har han udgivet fem studiealbum, og Guitar bliver dermed hans sjette i rækken.
Som led i den kommende verdensturné lægger indie-musikeren vejen forbi Danmark og spiller i Store Vega i København den 30. oktober 2025. Her kan publikum se frem til at høre det nye materiale i en livekonstellation, inklusive den aktuelle single "Home". Læs mere om koncerten her.
Varm op til koncerten og albumudgivelsen med Mac DeMarcos nye single nedenfor.