Silkeborgensiske Downtown July (Søren, Mikkel, Leo, Janus, Asmus.) vinder Karrierekanonen 2025. GAFFA møder dem til et interview lige efter sejren.
Silkeborgensiske Downtown July (Søren, Mikkel, Leo, Janus og Asmus) vinder Karrierekanonen 2025 sammen med Aland Z (nummer to fra højre på foto) i DR Koncerthuset 25. juni. GAFFA møder dem til et vinderinterview lige efter sejren.
Hele interviewet lægger ud med en kæmpe skål og fællessang af Johnsons "Kig forbi".
Hvorfan har det ?
– Det er helt surrealistisk! Og det er helt vildt, så meget vi har lært af det. Den selvtillid, vi har fået af det som band er jo helt sindssygt. Vi har snakket meget om, hvor kæmpestort det ville være for os at vinde, og nu er det sket.
Hvordan var jeres oplevelse på scenen?
– Da vi gik ned fra den scene, tænkte vi, at vi ikke kunne have gjort mere. Så hvad end der ville ske, vidste vi, at vi havde givet 100 procent med det, vi havde leveret, så det handlede bare om at krydse fingre og håbe på det bedste.”
– Vi har fra starten haft samme indstilling, så det med at få en mere kommerciel blåstempling har virkelig været fantastisk. Også den selvtillid og bekræftelse. Det at få at vide, at det, man laver, er godt. Vi er jo i den fantastiske situation, at der er mange, der kommer til vores koncerter, mange, der synger med, så vi ved, at vi rører nogle mennesker, men nu er bekræftelsen også kommet kommercielt. Vi har jo også fået mange afvisninger igennem tiden, siger bandet med et smil.
– Selvom vi er blevet afvist, har vi bare troet på det. Vi har troet på produktet.
Følelsen af fællesskab
– Vi sidder jo også og er fem, der bliver enige om, at det er fedt, i modsætning til at være soloartist. Vi har lyst til at bruge alle vores vågne timer på det sammen. Det er virkelig også en drivkraft. Når man så hænger i, så er der fire til at gribe dig, eller når man bliver presset. Vi har jo alle sammen arbejde ved siden af, fordi vi ikke tjener en skid på musikken lige nu. Så når det så bliver presset, står der bare fire venner og hjælper én med at rejse sig igen.
– Vi har jo været i gang i seks år. Det her er et femparts ægteskab, 0 procent monogami. Vi bruger så meget af vores liv sammen og så meget af vores tid sammen, så det er udgangspunktet i alt, vi gør.
Fremtiden
– Der udkommer et album. Vi har arbejdet på vores debutalbum de sidste to år, snarere fire. Den første single fra det album er den, vi kom i KarriereKanonen med. Så har vi udgivet to singler i foråret og tager på en 14 shows Danmarkstur til efteråret med et show i Norge. Vi slutter af på Train i Aarhus, og så udgiver vi vores debutalbum den 20. februar. Vi kravler, før vi går.
Hvis du ikke når at fange dem i efteråret, får du formentlig mulighed for det til foråret 2026, afslutter Karrierekanonen-vinderen Downtown July med at sige.
Læs også: Aland Z vinder KarriereKanonen: Vinder af KarriereKanonen: – Jeg vil gerne takke mig selv