Nyhed

Andensingle fra dansk producer gør entré på Spotifys hitliste

Alt tyder på, at det er et lovende debutalbum, vi får at se fra produceren senere i år.

Efter fem uger som nummer ét på hitlisten - og en ligeledes topplacering på Spotifys hitliste - med "Blodigt (feat. Annika)" er den danske producer Anton Westerlin klar med anden single fra sit kommende produceralbum.

Læs også: Dansk stjerneproducer klar med næste udspil fra kommende produceralbum

Singlen med titlen "Entré" gjorde en aldeles flot entré som nummer ét på Spotifys hitliste "Top 50 – Danmark", der viser de mest afspillede numre i Danmark lige nu. Singlen strøg ligeledes ind som nummer to på Spotifys "New Music Friday"-playliste lige under Lady Gagas "Garden of Eden" fra det nye album Mayhem (2025). 


Den groovy single prydes af en hårdtslående vokal fra Lamin, der skaber ørehænger-kvalitet på sangens omkvæd samt silkebløde fraseringer fra Ozzy, der ganske overbevisende tager sig af andet vers. Tracket har i skrivende stund opnået knap 300.000 afspilninger på Spotify hen over weekenden. Hør det her:


På trods af at produceralbummet bliver Anton Westerlins første, står han bag nogle af de største hits på den danske rap- og hiphopscene med sange som "Er her" med Artigeardit og Kesi, "HVDOL" med Lamin og "To gange" af Kesi og Lamin. Det var dog arbejdet med Lamins anmelderroste album SkyLL, ep'en De her timer, Noah Carters album Noahs ark og Kesis album FOMO 88.8 fm, der skaffede Westerlin titlen som "Årets Producer" ved Danish Music Awards 2024.

LÆS OGSÅ: Ugens hitlisteopdatering: Hun overgår alle på hitlisten, og snart kan du opleve hende i Danmark

ANNONCE