"Should I drink another drink? Say another lie?", synger musikeren i sangen.
Medinas sang "Addiction" fra hendes internationale debutalbum Welcome to Medina (2010) kan i dag fejre 15-års jubilæum.
Læs også: Wonderfestiwall 2025 byder velkommen til Medina
I et opslag på Instagram har musikeren delt jubilæums-nyheden med sine følgere. "Det er som en afhængighed... 15 år siden!!," skriver hun.
Se opslaget herunder. Artiklen forsætter efter opslaget.
Sangen blev udgivet som den tredje single fra albummet. Den elektropoppede sang er skrevet af Medina, Lisa Greene og producer-duoen Providers (Jeppe Federspiel og Rasmus Stabell), og er produceret af Providers.
Læs også: Her er de 10 største danske artister på TikTok
"Addiction" blev et kæmpe hit - både i Danmark og i udlandet. I starten af 2010 blev sangen nummer ét på den danske Airplay-hitliste og dermed Medinas femte single, der blev nummer ét. I 2011 steg sangen til tops i USA og kom på Billboards Hot Dance Airplay-hitliste. Hitlisten samler de mest spillede sange på seks amerikanske radiostationer, der også påvirker den officielle amerikanske Billboard Hot 100-singlehitliste.
"Addiction" har i skrivende stund over fem millioner streams på Spotify.
Medina havde et succesfuldt comeback-år i 2024 med en hel del nye singleudgivelser og liveoptrædener, heriblandt en femstjernet optræden på Roskilde Festival. Hun afsluttede året med at vinde prisen som "Årets Danske Solist" til Danish Music Awards 2024.
Medina kan opleves på en række danske festivaler til sommer, herunder den bornholmske Wonderfestiwall og Nibe Festival 2025.
Du kan (gen)høre "Addiction" her:
LÆS OGSÅ: Her er de 25 mest ikoniske danske popsange