I lang tid har den amerikanske rapper teaset for sit kommende album – nu melder han endelig, at det er færdigt.
Den amerikanske rapper Playboi Carti har netop afsløret, at hans kommende album er færdigt. Meddelelsen delte han på sin Instagram, skriver hiphop- og rapmediet NFR Podcast på X.
Læs også: Albumanmeldelse: Form er alt. Playboi Carti er form.
Fans har måttet væbne sig med tålmodighed, siden artisten i september delte et opslag med kommentaren: "I Am Music. Albummet. Link i bio," hvor man kunne pre-save den kommende udgivelse samtidig med, at han udgav singlen "All Red". Et halvt år senere annoncerer han nu, at I Am Music er færdigt.
Artiklen fortsætter efter opslaget.
PLAYBOI CARTI’S I AM MUSIC IS FINISHED 🚨
— NFR Podcast (@nfr_podcast) March 9, 2025
“MY ALBUM DONE ME N WHEEZY TALKING ABOUT SOME OL OTHER SH*TTT” pic.twitter.com/gYlizHWliQ
Meldingen kom kort efter, at Playboi Carti delte et skærmbillede af en samtale med Wheezy, hvor produceren afslørede, at han ville sample Jay-Z’s 00’er-hit "Girls, Girls, Girls". Kort tid efter slog rapperen fast: "Mit album er færdigt, jeg og Wheezy talte om noget helt andet shit." Hvornår hans færdiggjorte album I Am Music udkommer, er endnu uvist.
Allerede tilbage i 2022 afslørede Carti, at han arbejdede på et nyt album, som han ville kalde Music. Det fortalte han i et interview med musikmagasinet XXL. Det er dog uklart, om det er det samme album, han refererede til dengang.
Den seneste tid har han medvirket som feature på numre som "Blick Sum" af Latto og "Timeless" af The Weeknd.
Cartis seneste album, Whole Lotta Red, blev udgivet for fem år siden og modtog stor ros fra GAFFA, der tildelte det seks ud af seks stjerner og skrev:
"Whole Lotta Red er et album, der er så energisk, kompromisløst og fandenivoldsk, at det uden tvivl vil komme til at skille folk mere end samle. Er du stået af efter de første tracks, kommer du formentlig ikke til at nyde resten af albummet. Det er DNA’et. Men fanges du af Cartis maniske attitude, de rimene og atmosfæren, så er der en stor musikalsk oplevelse i vente på dette album."
LÆS OGSÅ: EFTER ANKLAGER OG AFLYSNING: Playboi Carti og Travis Scott klar med ny video - se den her