Nyhed

Ekstrem metal-alliance rammer København i 2026

De to bands forener kræfterne på dansk jord som en del af deres fællesturné.

Danske metalfans kan allerede nu sætte et sort kryds i kalenderen: Dimmu Borgir og Behemoth indtager nemlig K.B. Hallen den 30. oktober 2026 som led i en fælles europæisk turné, hvor svenske Dark Funeral også er med som special guest.

Læs også: Aarhusiansk metalfestival fortsætter succesen

Turnéen har fået titlen In League With Satan og samler nogle af de mest toneangivende navne inden for den ekstreme metalverden i én og samme aften. Publikum kan ifølge en pressemeddelelse forvente noget af en oplevelse, hvor symfonisk black metal og klassisk nordisk black metal smelter sammen i et massivt liveformat.


Dimmu Borgir er kendt for deres storladne sceneshows og orkestrale elementer, mens Behemoth leverer kompromisløs intensitet og mørk æstetik. Behemoths frontmand Nergal udtaler ifølge pressemeddelelsen:

"Europas legioner! Vi besluttede at overgå os selv og samle den største black metal-pakke nogensinde. Behemoth, Dimmu Borgir og Dark Funeral … historisk … bibelsk! Lad os blive så fucking ondskabsfulde som muligt!"

Billetsalget til koncerten i K.B. Hallen åbner onsdag den 3. december 2025 kl. 10.00 via Live Nation og Billetlugen.

ANNONCE