Nyhed

Pop/jazz-duo genforenes og spiller koncert i 2026

I sommer spillede de deres første koncerter sammen efter en længere pause.

Hanne Boel og Carsten Dahl blev i sommer genforenet efter mange år, da de spillede koncerter til Jazz Festival i København og Aarhus. Nu overrasker de med en koncert i Bremen Teater i København den 7. juli 2026.

Læs også: Hanne Boel og Carsten Dahl spiller to ekslusive koncerter på årets jazzfestival

Ifølge en pressemeddelelse vil pop/jazz-duoen "genfortrylle og fortolke" udvalgte sange, som de begge holder af. Derudover vil deres "smittende leg og pingpong" bidrage til en aften med "dybde, inderlighed, modenhed, humor, poesi og ikke mindsten no-nonsense, lige i skabet-feeling."


Boel og Dahl indspillede i 2010 deres anmelderroste plade I Think It’s Going to Rain, hvor de fortolkede numre fra jazz-, pop- og rockmusikere. Siden har man ikke set meget til duoens samarbejde, men nu vender gruppen altså tilbage med en koncertannonceringen. 

Hanne Boel er i marts 2026 på turné sammen med guitaristerne Jacob Funch og Jens Runge, hvor de spiller ni steder i Danmark. Læs mere om koncerterne her

Du kan købe billet til koncerten i Bremen Teater her.


Lyt til I Think It's Going to Rain her:

ANNONCE