Nyhed

Vesterland tilføjer legendarisk dansk rockband til plakaten

Festivalen offentliggjorde i sidste uge de første syv navne – nu tilføjer de en populær rockgruppe til plakaten.

Festivalen Vesterland, der allerede kunne melde udsolgt den 1. oktober, tilføjer nu endnu et stort navn til plakaten. Det legendariske rockband Sort Sol slutter sig til et lineup, der i forvejen tæller navne som Von Quar og When Saints Go Machine.

Læs også: Udsolgt festival melder klar med de første syv navne

Kort inden annonceringen af Sort Sol løftede festivalen sløret for, at Medina, Blæst og TV-2 er blandt de kunstnere, som publikum kan se frem til, når Vesterland åbner dørene den 4. og 5. september 2026. Ifølge festivalen er Sort Sol blot det første af flere musikalske navne, der offentliggøres i løbet af ugen.


Sort Sol stod senest på scenen under Copenhell 2024, hvor GAFFAs anmelder skrev: "Scenen kogte, og publikum havde en fest." Koncerten blev kvitteret med fem stjerner. Bandets kommende koncert på Det Kongelige Teaters Gamle Scene blev udsolgt på under et døgn, men der er stadig håb for fans, da en ekstra dato for nylig blev tilføjet.

Du kan se den forløbelige liste over annoncerede kunstnere til Vesterland 2026 herunder: 

ANNONCE