Nyhed

Britisk hitmager indtager Store Vega

Han har blandt andet skrevet musik for Dua Lipa og været i studiet med Elton John.

Den 20. februar 2026 spiller produceren, sangeren og dj'en SG Lewis i Store Vega i forlængelse af sin USA-turné, der netop er afsluttet. 

Læs også: Koncertanmeldelse: Pumpehuset forvandlet til en dance-klub

Med sine to forrige album Times og AudioLust & HigherLove har han cementeret sig som en visionær skikkelse på den elektroniske scene. Nu bevæger multikunstneren sig i en ny retning på albummet Anemoia, der efter SG Lewis' eget udsagn er inspireret af "70’ernes New York, 90’ernes Ibiza og den britiske rave-æstetik," fortæller han en pressemeddelelse. 


SG Lewis har arbejdet sammen med flere store kunstnere som Elton John, Khalid, Raye, Shygirl og Dua Lipa, for hvem han skrev kæmpehittet "Hallucinate". Dermed bevæger hans sig mellem en bred vifte af musikkens genre som disco, house, funk og soul. 

Artisten har dertil et stjernespækket bagkatalog – blandt andre med kunstneren Tove Lo, som han har udgivet ep'en Heat med. Derudover har han hittet med "Chemicals" og "More Than a Woman - SG's Paradise Edit", der har mere end 100 millioner afspilninger på Spotify. 

SG Lewis optrådte senest i Danmark, da han gav koncert på den københavnske O Days-festival tidligere i år. 


Du kan købe billetter til SG Lewis' koncert i Store Vega fra den 6. november klokken 10:00, hvor billetsalget på ticketmaster.dk åbner. 

Varm op til koncerten her:  


ANNONCE