Nyhed

Liam Gallagher antyder flere Oasis-koncerter

Liam Gallagher har gentagne gange sendt rygterne i kog om, at der kan blive tilføjet flere datoer til Oasis’ reunionturné.

I et opslag på X svarede Liam Gallagher på en fans spørgsmål om, hvorvidt Oasis ville spille sangen "The Hindu Times" ved en kommende koncert. Han skrev: "Rolig nu, det er slet ikke halvleg endnu. Det er en turné i to dele." Med det svar fyrer han nu yderligere op under spekulationerne.

Læs også: Megastjerner set blandt publikum til Oasis-koncert

Se opslaget nedenfor. Artiklen fortsætter efterfølgende.

I øjeblikket har Oasis Live 25-turnéen 13 planlagte koncerter tilbage i Asien, Australien og Sydamerika. Der er endnu ikke bekræftet yderligere datoer, men flere udtalelser fra Liam Gallagher er blevet tolket som tegn på, at mere kan være på vej – muligvis i 2026.

Ved bandets afsluttende koncert på Wembley tidligere i år lød de afsluttende ord efter "Champagne Supernova": "Vi ses næste år", efterfulgt af en spøgefuld gestus, hvor han lod som om, han straffede sig selv for at have afsløre en hemmelighed.


Læs også: Noel Gallagher bryder mønstret og hylder sin bror

Samtidig har der cirkuleret rygter om, at Oasis planlægger at fejre 30-årsjubilæet for deres koncerter på de britiske arenaer Maine Road og Knebworth med nye shows på samme steder næste år. Ingen af disse koncerter er dog bekræftet.

Denne artikel blev oprindeligt bragt af GAFFA Sverige og er her oversat af GAFFA
Danmarks redaktion.

ANNONCE