Efter eget udsagn vil den verdenskendte musiker gerne være dj til The Life of A Showgirl-sangerens bryllup.
Mark Ronson er den næste i rækken til at tilbyde sig som underholdning til Taylor Swift og Travis Kelces kommende bryllup, skriver NME.
Læs også: Taylor Swift udgiver dokumentarserie og ny koncertfilm
Mark Ronson beskrev selv tilbuddet i BBC-podcasten The Scott Mills Breakfast Show med ordene: "Jeg tror der er mange mennesker, der gerne vil spille til det (brylluppet, red.). Jeg holder også kalenderen åben, man ved jo aldrig hvem der får opkaldet."
Der er allerede flere, der har tilbudt at spille til kendisparrets bryllup, herunder bandet Foreigner. De skrev i et Instagram-opslag tilbage i september, at de gerne ville spille til brylluppet. Mark Ronson foreslog i førnævnte podcast, at bandet og han selv kunne slå sig sammen og optræde sammen til begivenheden.
Det ville ikke være Ronsons første gang som dj til et kendisbryllup. I september måned var han dj til Selena Gomez og Benny Blancos bryllup, hvor han spillede et 90’er-inspireret dj-sæt. Et bryllup, hvor Swift også deltog.
Læs også: Taylor Swift og Travis Kelce har måske fundet deres bryllupsband
Da der endnu ikke er offentliggjort en dato for den festlige begivenhed må Ronson holde kalenderen åben, og fans må vente i spænding på, hvornår sangeren og den amerikanske fodboldspiller siger “ja” til hinanden.