Nyhed

Miley Cyrus bidrager med sang til ny Avatar-film

Filmen kan ses fra den 19. december, og nu kan du altså også glæde dig til at høre Miley Cyrus' sangbidrag.

Miley Cyrus bidrager med en sang til filmen Avatar: Fire and Ash, som bliver spillet under filmens sluttekster, skriver NME. Nummeret ved navn "Dream As One" udkommer som single den 14. november og er skrevet sammen med Mark Ronson, Andrew Wyatt og komponisten Simon Franglen. 

Læs også: Fans råber ad Miley Cyrus under filmvisning

Musikeren forklarer i et Instagram-opslag, at sangen er personlig og delvist inspireret af de ødelæggende brande, hun selv oplevede i Los Angeles tidligere i år: "Efter selv at have været personligt berørt af brande og rejst mig fra asken, har dette projekt en dyb betydning for mig. Tak, Jim, for muligheden for at omsætte den oplevelse til musikalsk medicin. Filmens temaer om fællesskab, heling og kærlighed rører noget dybt i min sjæl," skriver hun. 


Se opslaget nedenfor. Artiklen fortsætter efterfølgende.


Avatar: Fire and Ash er den tredje film i den verdensomspændende franchise, som får premiere den 19. december i biografer verden over. 

Se traileren til filmen her:


ANNONCE