Nyhed

Ny liste afslører: Her er de største rockalbum fra det 21. århundrede

På listen finder man blandt andre navne som Linkin Park, Muse og Green Day.

Official Charts har i anledningen af "National Album Day", som fandt sted den 18. oktober, offentliggjort en liste over de 40 mest solgte rockalbum fra det 21. århundrede, skriver NME

Læs også: Pop, punk og politik tændte Tinderbox

Listen afslører, at det mest solgte album er Green Days American Idiot fra 2004. Albummet har solgt 2,6 millioner "UK chart units", hvilket dækker over det samlede antal salg og streams siden udgivelsen.


American Idiot er ikke det eneste Green Day-album på listen. 21st Century Breakdown fra 2009 ligger nemlig også på listen på en 29. plads.

Også bands som Blink-182, Linkin Park, My Chemical Romance og Paramore har to album på listen. Linkin Park indtager andenpladsen med Hybrid Theory. Muse og Foo Fighters har begge hele fire album i Top 40, mens det canadiske band Nickelback har tre.

Der optræder ingen danske bands på listen.


Læs også: Foo Fighters udgiver ny live-ep til støtte for velgørenhed

Ifølge NME måler Official Charts efter flere parametre, når de udgiver deres lister, herunder fysisk salg (CD’er og vinyler), downloads samt antal af lyd- og videoafspilninger.

Du kan se den fulde Top 40 liste her og top 10 nedenfor. 


ANNONCE