Nyhed

Taylor Swift udgiver ny musikvideo

Taylor Swift har netop føjet endnu et album til sin diskografi og følger nu op med en ny musikvideo.

Taylor Swift er netop udkommet med sit tolvte album The Life of a Showgirl, og nu er den første musikvideo også landet – til åbningsnummeret "The Fate of Ophelia".

Læs også: 10 Taylor Swift-sange til dig, der IKKE kan lide Taylor Swift

Med "The Fate of Ophelia" bliver vi inviteret ind i en "showgirls" univers, hvor Taylor Swift bevæger sig gennem forskellige æraer. Musikvideoen åbner med en tydelig reference til Shakespeares Ophelia fra Hamlet, som også danner grundlag for hele sangen. Til Amazon Music fortæller Taylor Swift, at nummeret er inspireret af "Ophelias skæbne" – at drukne som en helt. Men sangen tager en drejning, da en mands kærlighed ændrer hendes skæbne.


I musikvideoen bevæger hun sig gennem forskellige typer af showgirls, inden hun til sidst danser rundt i et rum fyldt med musikere – og ender, næsten druknet, i et badekar. En scene, der samtidig danner rammen for albumcoveret til The Life of a Showgirl.

Der er uden tvivl flere små hints, og måske endda nogle af de såkaldte "easter eggs", undervejs, som man kan holde øje med. Kender man Taylor Swifts kunst, ved man, at intet er tilfældigt: Hver eneste detalje har en mening. Det er endnu en musikvideo, Swifties kan fordybe sig i.

I forbindelse med udgivelsen af musikvideoen, har hun også delt videoer med sangtekster til alle albummets sange, som kan findes på Taylor Swifts YouTube-kanal


Se musikvideoen til "The Fate Of Ophelia" her:

ANNONCE