Rockikonerne og den britiske singer-songwriter udgiver singlen "My Only Angel" som forsmag på den kommende ep.
Aerosmith og Yungblud har netop bekræftet på deres Instagram, at de udgiver en fælles-ep med titlen One More Time den 21. november 2025. Første single herfra, "My Only Angel", lander allerede i morgen.
Læs også: Yungblud gæster Danmark til oktober
Nyheden kan ses på Yungbluds Instagram, som han har delt sammen med et billede af coveret og ordene: "One More Time. En ny ep af Aerosmith & Yungblud. Ude 21. november."
Se opslaget nedenfor. Artiklen fortsætter efterfølgende.
Rygterne om samarbejdet begyndte tidligere på ugen, da Yungblud lagde en video op på sin Instagram, hvor ham og Steven Tyler omfavnede hinanden og sagde: "Vi har en hemmelighed, som ingen kender." Kort efter fulgte et klip fra studiet, hvor de to fremførte et uddrag af den sang, som udgives i morgen. Mange troede, at sangen var overraskelsen, men det viser sig nu, at ep'en er den store "hemmelighed".
One More Time bliver Aerosmiths første originale udgivelse i mere end ti år. Bandet udgav senest albummet Music From Another Dimension! i 2012 og måtte sidste år indstille deres turné, da Steven Tyler pådrog sig stemmeproblemer.
Læs også: Aerosmith væltede Midtfyns Festival
Samarbejdet mellem Yungblud og Aerosmith tog fart efter deres fælles hyldest til Ozzy Osbourne ved MTV Video Music Awards tidligere på måneden. Her gik Yungblud, Steven Tyler og Joe Perry på scenen med en medley, der blev mødt med stor begejstring.
Se dem optræde side om side til VMA her: