Nyhed

Benny Jamz udgiver nyt album

En stjernespækket trailer og kortfilm senere viste det sig, at spekulationerne holdt stik: Benny Jamz er klar med en ny plade, og den udkommer i nat.

Magiske ting kan ske, når klokken slår tolv. Når det sker i nat, kan fans se frem til et spritnyt album fra Benny Jamz. Det har hiphop-musikeren netop offentliggjort på sin Instagram.

Læs også: Benny Jamz teaser nyt album forklædt som filmtrailer

Sammen med albummet, som har titlen Calirose, har Jamz også afsløret tracklisten, der kan ses nederst i artiklen. Man kan blandt andet se frem til features med populære navne som Kesi, Lamin, Noah Carter og Gilli, der også optrådte i Benny Jamz' kortfilm The Missing Groove, der udkom tidligere på måneden – en film, der for alvor satte albumspekulationerne i gang.


Se opslaget herunder. Artiklen fortsætter efter.


I et tidligere opslag, hvor med traileren til kortfilmen blev delt, skrev rapperen: "Oplev historien om Benny Kravitz i 70’ernes pulserende storhedstid. Gør jer klar til en tidsrejse fyldt med soul, funk og jagten på en forsvundet melodi."

Se kortfilmen nedenfor. Artiklen fortsætter efter opslaget.


Om albummet bliver præget af soul og funk må tiden vise, men heldigvis er midnat lige om hjørnet. Dog kunne den seneste udgivelse af singlen "Woodstock" fra august måned godt pege i den retning.

Læs også: Benny Jamz deler stjernespækket kortfilm

ANNONCE