Nyhed

Er det ny musik fra Skepta eller Fred Again? Det er begge dele

Tilbage i marts teasede Skepta og Fred Again, at de havde været i studiet sammen. Nu, næsten et halvt år senere, ved vi endelig hvorfor.

Fred Again og Skepta har udgivet de fælles ep, Skepta.. Fred. Allerede i marts måned delte dj og producer Fred Again, at han var i studiet med den britiske grimerapper Skepta, som repostede med kommentaren "Album Mode.." Den gang var det uvidst, hvad der var i vente. Var det et Skepta-album eller et Fred Again-album, der var på vej? Det viste sig, at det var en fælles ep bestående af 5 sange. 

Læs også: Fred Again i studiet med britisk grimestjerne

På udgivelsesdagen skrev produceren på sin Instagram: "Vi lavede en sang, så lavede vi to, så lavede vi det her."


Se opslaget herunder. Artiklen fortsætter efter.


Læs også: Her er de 25 mest ikoniske internationale hiphopsange

Hen over sommeren har begge musikere spillet koncerter, hvor de også optrådte med deres første fælles singleudgivelse, "Victory Lap" featuring PlaqueBoyMax. Nummeret udkom i juni og er femte track på ep'en.

Skepta siges at have genoplivet grime med populære sange som "Shut Down" og "Praise the Lord". Hans allierede Fred Again, som gæstede Syd For Solen tilbage i 2024, har taget verden med storm med sine house beats og samarbejder med prominente navne som Charli XCX, Skrillex og Stormzy.


Hvis man undrer sig over, hvordan mødet mellem Skeptas grimerap og Fred Agains nostalgiske house lyder, kan du lytte til den nye ep nedenfor.

ANNONCE