Kulturministeren svarer igen efter kritik af kulturpas

Det første kulturpas er stadig ikke udstedt otte måneder inde i forsøgsperioden, som løber over tre år. Det skriver Kristeligt Dagblad i en artikel. Kulturpasset, der skal hjælpe unge til at benytte flere kulturtilbud, omfatter 43.000 15 til 24-årige, der hverken er i job eller under uddannelse. 

Læs også: Her er de 15 kulturforløb, der skal dele 40 millioner fra statskassen

Kulturpasset blev indført i 2024, hvor der blev sat 140 millioner kroner af til forløbet med en prøveperiode fra 2024 til 2026. Nu, otte måneder inde i prøveperioden, er initiativet stadig ikke kommet op at køre, men kulturministeren, Jakob Engel-Schmidt, forklarer til Kristeligt Dagblad, at passet er lige rundt om hjørnet. Ifølge dokumenter, som Altinget fik aktindsigt i, var det allerede i juni 2025 klart, at kulturpasset ville blive forsinket. 

Konkret kommer kulturpasset til at køre i to forskellige ordninger. I den ene ordning får de unge et kulturpas i form af et digitalt betalingskort, hvor der er 2.000 kroner til rådighed, som kan bruges på eksempelvis koncerter eller til at gå til sport. 

Den anden ordning er tilpasset de unge, som har brug for mere langsigtede indsatser, der kan forberede dem mere direkte til et hverdagsliv på en uddannelsesinstitution eller arbejdsplads. Derfor kommer denne gruppe af unge til at følge længerevarende forløb for større og mindre grupper hos aktører inden for social- eller kultursektoren. Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet afsatte 40 millioner kroner på finansloven, som fordeles mellem 15 forløb i 2025 og 2026, der blandt andet omfatter idræt, kunst, musik og andre kulturformer, som skal øge trivslen blandt de unge. 

Et kritisabelt, populistisk projekt
Kulturministeren oplyser til Kristeligt Dagblad, at kulturpasset endnu ikke er oppe at køre grundet tekniske udfordringer. Han forklarer, at det er den eksterne udbyder af it-løsningen, der har problemer med at få de rette godkendelser, og at der derfor er en forsinkelse på kulturpasset. De første pas var egentlig sat til at blive udstedt 1. juli.

Katrine Daugaard, kulturordfører for Liberal Alliance, beskriver forløbet som “kritisabelt". Hun udtaler til Kristeligt Dagblad, at hun ser projektet som meget populistisk og lægger vægt på, at der ikke er evidens for, at indsatsen kommer til at løse problemet.

Læs også: Netværk for eksperimenterende scenekunst udvider med tre nye scener

Et parti med nejhatten på
I en mail til Kristeligt Dagblad svarer Jakob Engel-Schmidt på kritikken, der er blevet rejst af kulturpasset og skriver: “Der er intet nyt i, at Liberal Alliance kritiserer kulturpasset. De er heller ikke med i aftalen. Det er et parti, hvis kulturpolitik primært er at skære ned, pege fingre, og som heller ikke har gjort sig besvær med at hjælpe kulturpassets målgruppe.” Han beskriver yderligere Liberal Alliance som et parti, der har “nejhatten trukket så langt ned over hovedet, at de er blevet blinde for, hvordan man hjælper unge uden for samfundets fællesskaber".

Tilbage i efteråret 2023, hvor finanslovudspillet blev fremlagt, udtalte kulturministeren i en pressemeddelelse, at kunst og kultur har en god indvirkning på unges trivsel:

“Kunst og kultur kan, når det er bedst, både øge trivslen og selvtilliden blandt unge, uanset om det er gennem deltagelse i idrætsforeninger eller en tur i teatret. Kunst og kultur skal ikke være forbeholdt de mest ressourcestærke grupper i samfundet.”

Kulturtilbud tvivler på, om kulturpasset er nok
I 2023 snakkede GAFFA med Karin Ji Tøttenborg, som er leder og vejleder i organisationen Opgang2 i Aarhus, der tilbyder kulturoplevelser til sårbare unge. Dengang frygtede hun, at de første skitser til kulturpasset ikke var nok til at få de unge ud af isolationen:

- Der er en gruppe af unge mennesker, som sidder isoleret derhjemme, og som ikke har et socialt liv eller et netværk. De kommer ikke uden for døren – også selvom tilbuddet er gratis. Her tror jeg ikke, et kulturpas vil gøre nogen forskel. Vi har brug for at få den gruppe ind til os, for vi ved, at vores fællesskab er med til at åbne dem op. Og dér kan de få gavn af gratis kulturoplevelser, sagde Karin Ji Tøttenborg til GAFFA.

Læs også: Ny rapport: Ekspertgruppe vil sikre ophavsretten i mødet med AI

I samråd med kulturlivet
Kulturministeren inviterede tilbage i februar 2024 derfor en række organisationer til stormøde i Slots- og Kulturstyrelsen, hvor de skulle diskutere, hvordan kulturpasset skulle udformes for bedst muligt at hjælpe unge i en sårbar position.

Efter beslutningen om kulturpassets indføring snakkede GAFFA igen med Karin Ji Tøttenborg, som udtrykte sin begejstring for, at kulturministeren ønskede råd fra det danske kulturliv til at udforme passet bedst muligt:

- Vi er selvfølgelig meget glade for, at aftalen er faldet på plads. Men vi er særligt glade for, at der blev lyttet til kulturtilbud som os, der arbejder med målgruppen, og som ved, hvad det kræver at få aktiveret de unge. Vi glæder os til at være brobyggere mellem de unge og kulturinstitutionerne, så forsøgsordningen kan lykkes, udtalte hun til GAFFA efter mødet.

15 forløb og organisationer fordelt over hele landet, herunder Opgang2 i Aarhus, endte med at blive udpeget til at løfte de længerevarende kulturforløb, som er en del af kulturpasordningen. Find overblikket her.