Nyhed

Popband sparker gang i genforeningsrygter

Ét opslag er delt på X og rygterne florerer allerede - er Fifth Harmony tilbage?

Den amerikanske popgruppe Fifth Harmony delte søndag, for første gang siden de gik på pause i 2018, et opslag på det sociale medie X. Her skriver de "#FifthHarmonyFollowSpree", hvilket har fået fans verden over til at spekulere i, om musikerne er på vej tilbage igen - sammen.

Læs også: Fifth Harmonys mission i livet er at behage drenge

Fifth Harmony, der består af Ally Booke, Normani, Lauren Jauregui og Dinah Jane, har inde for de sidste 24 timer floreret på de sociale medier. Først med deres opslag på X, og siden med deres gæsteoptræden til Jonas Brothers' koncert i Dallas søndag aften. Alt den pludselige synlighed har sat gang i spekulationer om bandets fremtid. Allerede mandag har kvintetten annonceret nyt merchandise - så måske, der er noget om snakken?


Søndag aften kiggede Fifth Harmony forbi Jonas Brothers' på deres turné. Artiklen fortsætter under opslaget.


 


Bandet opnåede berømmelse i 2012, da de medvirkede i den amerikanske udgave af X Factor. Herefter fik de stor succes med debutalbummet Reflection, der blandt andet rummer hittet "Worth It", som blev deres første top 20 på Billboards Hot 100-liste. 

I 2016 annoncerede det tidligere bandmedlem Camila Cabello sit exit, hvilket ledte til begyndelsen på hendes solokarriere. Som solist har hun stået bag hits som "Havana", og senest har hun været aktuel med sit album C,XOXO, der udkom i 2024. Læs GAFFAs albumanmeldelse her.

ANNONCE