Nyhed

Derfor hader Liam Gallagher de her to bands

Kritikken fra Oasis-frontmanden vælter frem, efter at Suede og Manic Street Preachers har annonceret stor fællesturné.

Liam Gallagher er igen gået i offensiven. Denne gang mod de to britpopbands Suede og Manic Street Preachers, der er kendt for sange som “Beautiful Ones” og “If You Tolerate This Your Children Will Be Next.”

Udmeldingen kommer kort efter, at de to grupper annoncerede en stor britisk fællesturné.

Læs også: Rammstein-forsanger sejrer i retten


Det fik hurtigt Oasis-frontmanden til tasterne, hvor han gik til angreb på både Manic Street Preachers og Suede på X.

“Fuck dem,” skrev Liam Gallagher på det sociale medie, efter at han var blevet spurgt om, hvad han syntes om turnéen.

Efterfølgende uddybede han sin holdning, hvor han bestemt ikke lagde fingrene imellem:


“De er begge lort og mangler attitude, selvsikkerhed og stil,” lød det fra Liam Gallagher, der kort efter skrev, at de “klæder sig som ejendomsmæglere, og hvis de vil, så kan de bare fucking komme an.”

Det er en noget anden tone, end hvordan Oasis-frontmanden tidligere har talt om Manic Street Preachers, som tidligere har varmet op for Oasis tilbage i 1996.

Liam Gallagher har også tidligere sendt stikpiller afsted mod Suede-forsangeren Brett Anderson, som han blandt andet har kaldt for “selvfed.” Derudover har han også tidligere afvist, at bandet skulle varme op for Oasis under deres store comebackturné sidste år.


Manic Street Preachers og Suede tager til efteråret på turné sammen i Storbritannien fra den 28. oktober til den 12. november.

ANNONCE