Nyhed

Rammstein-forsanger sejrer i retten

En pornografisk video fik Till Lindemanns forlag til at stoppe samarbejdet efter tre kontroversielle digtsamlinger.

I 2023 beskyldte en række kvinder Rammstein-forsanger Till Lindemann for overgreb i forbindelse med bandets efterfester.

Sagen fik det tyske forlag Kiepenheuer & Witsch til at stoppe samarbejdet med Till Lindemann, der gennem årene havde udgivet tre digtsamlinger hos forlaget.

Læs også: Magtens Korridorer fejrer jubilæum i Vega


I 2025 fastslog en domstol dog, at beslutningen ikke var juridisk begrundet, og at udgivelseskontrakten fortsat var gældende.

Forlaget ankede afgørelsen, men nu har byretten i Köln afvist anmodningen og dermed sat endeligt punktum for sagen. Det oplyser byretten i en pressemeddelelse.

Særligt digtet Wenn du schläfst vakte opsigt med sin fortælling om en voldtægt under bedøvelse. 


Det var dog især en pornografisk video, hvor Till Lindemann brugte en af sine bøger som rekvisit, der krydsede grænsen for forlaget. Ifølge dem havde Till Lindemann “hånet adskillelsen mellem det 'lyriske jeg' og forfatteren/kunstneren selv.”

ANNONCE