Midt i rapperens hjemby er en stor blok af is blevet placeret, og inde i den gemmer sig udgivelsesdatoen for hans kommende album.
En massiv isskulptur er blevet placeret midt i Toronto, og det har fået Drake-fans til at holde øje med vejrudsigten og dukke op med hammere og lightere.
Drake har afsløret, at udgivelsesdatoen for hans kommende album, Iceman, er gemt inde i den enorme mængde is.
Læs også: Kanye Wests europaturné vakler – flere aflyste koncerter
Med adresse og GPS-koordinator har fans fundet frem til, at isblokken befinder sig uden for Bond Hotel i rapperens hjemby.
Drake har teaset albummet siden udgivelsen af singlen “What Did I Miss?” i juli 2025. Utålmodige fans forsøger nu at beregne, hvornår isen smelter, og forsøger samtidigt at fremskynde processen ved at smadre blokkene og tænde bål på toppen af skulpturen.
Iceman markerer det første soloalbum fra rapperen siden For All The Dogs fra 2023, som vores anmelder tildelte tre stjerner og skrev:
“Men man kan ikke lære en gammel hund nye tricks, og selvom hans status i populærkulturen er uanfægtelig, falder Drake på sit ottende album, For All the Dogs, tilbage til den hovedstol og solfigur, han hverken kan eller vil slippe.”
Se videoerne herunder.





