Nyhed

Grøn Koncert sætter Mumle og Hugorm på plakaten

Festivalen udvider årets lineup med to store danske navne, der tager sin musik med forbi til otte danske byer til sommer.

I dag afslører Grøn Koncert to nye navne til sommerens lineup, der gæster byerne Tårnby, Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved og Valby.

Læs også: Jødisk Kulturfestival vil nedbryde fordommene med omfavnende program

Dagens første navn er Mumle, der debuterer på Grøn i 2026 ovenpå sit gennembrud i 2025, hvor hun sammen med Omar toppede hitlisterne med “Hele Vejen”.


I år udgav hun sit debutalbum Dig, Mig og En Dårlig Boligsituation og til sommer tilføjer hun endnu en milepæl til karrieren med Grøn Koncert.

“Grøn er en kæmpe milepæl for mig. Jeg har aldrig været med før og har altid haft FOMO, når jeg har set det udefra. Nu får jeg lov til at være en del af fællesskabet,” siger Mumle i en pressemeddelelse.

Derudover vender Hugorm tilbage til Grøn, hvor de debuterede i 2024. Trioen har cementeret sig som en af de mest folkekære bands herhjemme og har markeret sig med udgivelser som “Hugorm nedlægger forsvaret” og “Hold om mit hoved” 


De tilføres til en 2026-plakat, der allerede indeholder navne som Annika, Tessa, Benny Jamz og Lukas Graham

ANNONCE