Nyhed

Grøn Koncert tilføjer to nye navne til plakaten

Dagens annoncering byder på to musikere fra toppen af den danske rapscene.

Med kun to offentliggjorte musiknavne på plakaten kunne Grøn Koncert melde komplet udsolgt efter få dages billetsalg.

Nu afslører de, at Tessa og Benny Jamz tager med på koncertkaravanen til sommer.

Læs også: Hvis du kalder Justin Biebers comeback dovent, overser du det vigtigste


Med hits som “Balou” og “Reposado” er hiphop-pioneren Benny Jamz klar til sin første sæson som hovednavn på Grøn. 

De heldige billetholdere kan gøre sig klar til at ryste træbenet, når Tessa vender tilbage til koncertrækken i 2026: “Grøn – vi gør det motherfucking igen!! Og jeg glæder mig til at spille for alle mine Sjakalinas i hele DK,” lyder det fra rapperen i en pressemeddelelse.

De to nye navne slutter sig til Lukas Graham og Annika, som tidligere på måneden blev offentliggjort til 2026-plakaten. 


Efter få timer kunne Grøn Koncert melde udsolgt i både Valby og Næstved, mens de resterende seks byer fulgte hurtigt trop. Dermed sætter Grøn Koncert endnu engang publikumsrekord med hele 203.500 gæster fordelt over Tårnby, Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved og Valby.

ANNONCE