Nyhed

Skuespiller om Coachella: “Det var forfærdeligt”

Trods et stjernespækket program med Justin Bieber og The Strokes, skulle der mere til for at overbevise Severance-stjernen.

For et par weekender siden blev skuespilleren Adam Scott lokket med på Coachella af sin datter. Det viste sig dog ikke at være en glædelig overraskelse. 

Læs også: Justin Bieber skyder mod toppen af hitlisterne efter Coachella

"Jeg ville virkelig gerne se The Strokes. Vi tog derhen og så dem og det var fedt. Men så sluttede det og der var ingen steder at gå hen," fortalte han i et interview, da han besøgte Jimmy Kimmel Live


Han kaldte festivalen for "forfærdelig" og sagde, at han "hadede det". Det var særligt ventetiden og de manglende opholdsområder, som han kritiserede. 

Skuespilleren og hans kone var blevet lokket med af deres 17-årige datter Frankie, der ville af sted med sine venner. 

"Der er ingen steder, hvor man kan ligge og slappe af, mens man venter. Så ville vi se en anden – og så optrådte Justin Bieber. Han var strålende. Og da det sluttede, tog det mere end en time at finde Frankie og hendes venner," forklarede han og tilføjede, at de først var hjemme klokken fem om morgenen. 


Se hele interviewet her:

ANNONCE