Musikprofilen Topgunnshat fejrede onsdag sin 2-års fødselsdag med fire danske navne på programmet.
For to år siden oprettede en anonym bruger en Instagram-konto med formålet at fremme dansk upcoming musik. Siden da har profilen med navnet Topgunnshat fået mere end 12.000 følgere.
Onsdag fejrede profilen sin 2-års fødselsdag med en gratis endagsfestival i Byhaven, og her var fremmødet så stort, at arrangørerne måtte lukke portene, fortæller GAFFAs udsendte.
Læs også: Efter turbulent opsigelse: Nu får Alice ny ledelse
På programmet til OneDay-festivalen fandt man de fire danske navne: Yonis, Marius, Selma og Maluda.
Videoer fra festivalen viser en proppet gårdhave, især under aftenens sidste koncert med Maluda.
"OneDay udspringer af den ambition, der altid har drevet Topgunnshat: at give mere plads, opmærksomhed og støtte til den næste generation af danske artister," lyder det på festivalens Instagramprofil.
På profilen Topgunnshat kan man finde opsamlinger og reviews af især hiphopalbum, men også popmusik og festivaler.
@underadaren @TopGunnsHat’s nye koncept spillede maks😤💎 Oneday er det nye store. #danskrap #maluda #oneday #topgunnshat #fyp @Maluda ♬ original lyd - Under Radaren





