Efter flere år som "nomadefestival" vendte Nordic Noise i 2026 tilbage til Rust på Nørrebro. Nu melder de klar til at gentage succesen.
I maj løb årets Nordic Noise-festival af stablen med navne som Bonafide, Nighthawk og Artillery på plakaten.
Nu er hardrock- og metalfestivalen klar med de fem første navne til 2027.
Læs også: Slipknot bekræfter: Sid Wilson er fyret efter 28 år
Begge fra Storbritannien er de to metalbands Fury og Fortune Teller klar til at indtage festivalen næste år, mens dansk-italienske WTM og danske Meridian også er blandt dagens tilføjelser til programmet.
Samtidig melder M.A.S.K. klar til at vende tilbage til Nordic Noise efter deres koncert på festivalen tidligere i år, der fik fem stjerner af vores anmelder med ordene:
“Der var mere lagt an til fest end til alvorstung, sort metal. Og det var faktisk ganske forfriskende.”
Samtidig fortæller festivalen, at yderligere syv bands, ud af i alt 12, bliver offentliggjort inden årsskiftet.
Efter flere år som "nomadefestival" vendte Nordic Noise i 2026 tilbage til Rust på Nørrebro, hvor festivalen afholdes igen 7. til 8. maj 2027.





