Rockbandet skulle have stået side om side med D-A-D og The Raveonettes, men er blevet ramt af sygdom.
I aften kan man opleve flere ikoniske rockbands, når D-A-D, The Raveonettes og Sort Sol indtager Kongens Have i Odense.
Dizzy Mizz Lizzy var også en del af den oprindelige plakat, men melder nu afbud på grund af sygdom.
Læs også: The Floor Is Made of Lava er tilbage – spiller første koncert i 13 år
I stedet træder Magtens Korridorer til og overtager den ledige plads i koncertrækken.
“Det betyder at vi stadig kan se frem til et stort rockbrag i Kongens Have,” lyder det fra Live Nation, der er arrangøren bag koncerten i en Instagram-story.
Samtidig skriver Dizzy Mizz Lizzy, at de er kede af, at de må aflyse deres koncert i aften.
“Vi havde glædet os utroligt meget til netop denne aften, hvor vi skulle ha’ delt scene med 3 af Danmarks mest legendariske bands. Kæmpe øv, men vi håber inderligt at vi får mulighed for at komme og spille i en af vores absolutte yndlings byer snart igen!” lyder det fra bandet, der tilføjer:
“Stort tak til mægtige Magtens Korridorer for at træde til i sidste øjeblik.”




