Nyhed

Lamb of God indtager scenen til kæmpe dansk metalkoncert

Five Finger Death Punch får nu selskab af de amerikanske metalveteraner til deres store jubilæumskoncert næste år.

Det Grammy-nominerede metalband Lamb of God har lige spillet i Danmark.

Nu gør de klar til igen at åbne op for metalfesten, når de næste år spiller til Five Finger Death Punchs store københavnske jubilæumskoncert. Det skriver All Things Live i en pressemeddelelse.

Læs også: Magtens Korridorer udgiver livealbum fra akustisk turné


Bandet skal her optræde som special guest til Five Finger Death Punchs 20-års-jubilæumskoncert i Royal Arena den 17. februar, som derudover får selskab af det britiske metalband Bleed from Within.

"Nye fans opdager os hver dag, og fanbasen er større, end den nogensinde har været. Verdensturnéen er den fejring, som milepælen fortjener," fortæller bandet i en pressemeddelelse.

Det er samtidig ikke lang tid siden, at Lamb of God sidst spillede i Danmark.


Den 11. august 2026 fyrede de nemlig op under K.B. Hallen, hvor de blandt andet havde taget sangene fra deres seneste album Into Oblivion med sig på scenen.

Albummet udkom tilbage i marts og fik fire stjerner af vores anmelder, der skrev, at “ved første øjekast er det headbangning og sved; ser man nærmere efter, er det en kritisk samfundsdissektion. Albummet er dog uden tvivl gennemtænkt på alle planer: produktions-, tekst- og kompositionsmæssigt.”

Læs også: Iceage deler makabert billede efter koncert


Til koncerten kommer Five Finger Death Punch desuden til at spille sange fra hele deres bagkatalog, fra debutalbummet The Way of the Fist til deres seneste udgivelse Legacy fra 2026.

ANNONCE